Kanovandring ved Rebild National Park
Kombiner vandring og kanotur i smukke omgivelser ved Rebild Bakker. Oplev naturen fra både sti og vand på en aktiv tur med ro, nærvær og gode oplevelser undervejs.

Få en unik oplevelse med en kombineret vandre- og kanotur igennem Lindenborg Å
Tag på en aktiv dag i naturen, hvor I oplever nogle af områdets smukkeste landskaber fra både vandet og landjorden. Turen starter i kano på Lindenborg Å, hvor I sejler med strømmen gennem Gravlev Ådal og Rold Skov.
Undervejs er der tid til en pause ved Lille Blåkilde, inden frokosten nydes ved Klepholm Naturbase. Herfra går turen tilbage gennem skov og ådal ad nogle af områdets mest naturskønne stier.
En varieret naturoplevelse tæt på Rebild National Park – med ro på åen, frisk luft i skoven og god tid til at nyde landskabet undervejs.
Kanovandringen: trin for trin
Zoom ind på kortet og få en idé om, hvad I kommer til at opleve under turen samt hvad I skal være opmærksomme på for at sikre en god tur.
Grøn streg: Kanotur | Orange streg: Vandretur

Praktisk Information
- Varighed: 5-6 timer inkl. pauser.
- Distance: 8,5 km kanotur efterfulgt af 11,5 km vandretur.
Kapacitet: Op til 3 voksne pr. kano.
- Pris: 650kr pr. kano.
- Parkering: Gratis parkering ved Røde Møllevej 2, 9520 Skørping.
- Ankomst: Fra P-pladsen tager det få minutter at gå ned til Nybro, hvor kanoen I har booket ved Rebild Kanoudlejning står klar.
- Toilet: Ved RebildPorten 2 km fra startsted (Rebildvej 25a, 9520 Skørping) samt ved Klepholm Naturbase hvor kanoen tages i land.

Forplejning
Vil du have udleveret din frokost sammen med kanoen? Forkæl jer selv med en kanomenu fra RebildHus som kan tilkøbes på samme link som når du booker din kano.
Kanomenuen koster 150kr og består af:
- Varmrøget laks med rejer
- Kyllingesalat
- Frikadeller med kartoffelsalat
- Løgtærte med bacon
- Makronsnitte
- Brød og smør
Posen indeholder desuden plastbestik, tallerken, serviet, salt og peber.

Book kano
Er du klar til at komme ud og opleve Rebild National Park på en helt unik måde?
Så klik her for at booke din kano med det samme, hvor du også kan tilkøbe RebildHus´ kanomenu.
Du kan tilvælge den under 'Tilføjelser' efter du har valgt tidspunkt og klikket på 'Køb billetter' i Rebild Kanoudlejnings bookingsystem.
Hvis du bestiller kanomenuen, vil Rebild Kanoudlejning udlevere maden til jer ved Nybro ved startpunktet på jeres valgte starttidspunkt.

Kom igang på AllTrails
Scan QR-koden eller klik på linket nedenfor for at starte ruten direkte i AllTrails.












